1.1
Nærværende aftale (herefter benævnt ”Aftalen”) fastsætter vilkårene for din brug af og leje af Moveboks ApS’, CVR-nr. 41417749 (herefter benævnt ”Move”, ”Vi” eller ”Vores”) Soundboks.
1.2
Du er den eneste bruger af Vores Soundboks, og er derfor juridisk ansvarlig for brugen af det lejede i enhver henseende.
1.3
Ved at downloade og installere appen, accepterer du samtidig disse generelle vilkår.
1.4
Ved at leje en Soundboks og tilhørende udstyr hos Move gennem hjemmsiden og appen, accepterer du samtidig disse generelle vilkår.
1.5
Ved tilføjelse af SKADEFORSIKRING accepterer du punkt 1.8.
1.6
Ved tilføjelse af TYVERIFORSIKRING accepterer du punkt 1.9.
1.7
Ved benyttelse af ydelser fra VOLT eller lignende virksomheder, med batteriskift, accepterer du punkt 1.10, hvor VOLT vil blive benævnt som et eksempel på en tredjepartsudbyder.
1.8
SKADEFORSIKRINGEN dækker omkostningerne, hvis de elektroniske dele går i stykker under normal anvendelse, og du påtager dig ingen selvrisiko. Vær dog opmærksom på, at SKADEFORSIKRINGEN ikke dækker skader forvoldt ved hærværk eller tyveri, som beskrevet i punkt 4.10.
1.9
TYVERIFORSIKRINGEN dækker SOUNDBOKSEN og det tilhørende batteri i tilfælde af tyveri, og du påtager dig ingen selvrisiko. Det skal dog bemærkes, at TYVERIFORSIKRINGEN IKKE dækker ekstra batterier og opladere. Hvis du har lejet ekstra batterier, og et batteri bliver stjålet, vil det altid blive anset for at være et af de ekstra batterier, der er blevet stjålet. Du vil blive opkrævet prisen for hvad et tilsvarende batteri koster for nyt, dog minimum 1100,-. Tyveriforsikringen ophører, hvis tyveriet ikke er anmeldt til os skriftligt inden Roskilde Festivals udgang. Forsikringen ophører også, hvis SOUNDBOKSEN efterlades. Hvis dette ikke overholdes, vil lejer blive påkrævet alle omkostninger forbundet med tyveriet, herunder, men ikke begrænset til, transportomkostninger, mandetimer og i værste tilfælde, prisen for en ny SOUNDBOKS. Virksomheden forbeholder sig retten til at trække lejer for disse omkostninger. **Såfremt lejer selv fremskaffer en anden SOUNDBOKS som erstatning, bortfalder tyveriforsikringen, og Move forbeholder sig retten til at afvise den afleverede SOUNDBOKS, herunder gøre erstatningskrav gældende, hvis den ikke svarer til den oprindeligt udlejede enhed.**
1.10
VOLT er en tredjepartsudbyder, som tilbyder batteriskift til SOUNDBOKSEN, eksempelvis på ROSKILDE FESTIVAL. Ved benyttelse af VOLT accepterer du, at VOLT er en tredjepartsudbyder, og at Move ikke har noget ansvar for VOLTs ydelser. Ved benyttelse af batteriskift er det dit ansvar at få et tilhørende batteri, der både er af samme model og i samme stand. Move påtager sig intet ansvar for batterier, der ikke er afleveret i samme stand som de blev udleveret i. I tilfælde af at batteriet ikke er afleveret i samme stand, vil du blive opkrævet prisen for hvad et tilsvarende batteri koster som nyt, dog minimum 1100,-. Move forbeholder sig altid retten til at afvise det byttede batteri, hvis Move ikke mener, at det er i samme stand eller af samme model som det, der blev udleveret.
1.11
Ved anvendelse af tjenesten erklærer du, at du er fyldt 18 år, eller at du har opnået gyldigt samtykke fra dine forældre eller værge til at indgå nærværende aftale og benytte tjenesten. I tilfælde, hvor en mindreårig benytter tjenesten med samtykke fra en værge, indestår værgen for ethvert ansvar, herunder økonomisk ansvar i tilfælde af tyveri, skade eller misligholdelse, på samme vilkår som lejeren selv. Såfremt en mindreårig afgiver urigtige oplysninger om sin alder og uden gyldigt samtykke indgår denne aftale, forbeholder Move sig retten til at gøre ethvert erstatningskrav gældende over for den mindreårige samt dennes værge i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar.
1.12
Lejer giver herved Move en ikke-eksklusiv, royaltyfri ret til at anvende lejerens eller dennes virksomheds logo med det ene formål at vise på Moves officielle hjemmeside, at lejer har benyttet tjenesten. Enhver anden anvendelse kræver forudgående skriftligt samtykke fra lejeren.
1.13
Ved gennemførelse af en booking via hjemmesiden eller appen oprettes der automatisk en brugerkonto hos Move. Ved at gennemføre bookingen accepterer du samtidig, at der oprettes en brugerkonto i dit navn, og at nærværende aftale finder anvendelse for din brug af tjenesten.
1.14
Hver udlejet SOUNDBOKS registreres med et unikt serienummer, og det er udelukkende den udleverede enhed, der er omfattet af tyveri- og skadesforsikring. Returnering af en anden enhed berettiger ikke til forsikringsdækning og kan medføre erstatningsansvar. Lejer er forpligtet til at afgive korrekte og sandfærdige oplysninger ved oprettelse af booking og brugerprofil. Oplysninger, der er urigtige eller vildledende, kan medføre afvisning af forsikringskrav samt erstatningsansvar efter gældende dansk ret.